Lulles Kjole er en simpel og elegant kjole, der både kan bruges sommer, forår og efterår. I opskriften indgår både beskrivelse af kjolen med korte, 3/4 og lange ærmer.
Kjolen strikkes oppefra og ned, hvor formen dannes ved hjælp af raglanudtagninger og German Short Rows. Fra livet strikkes det klassiske sandrevlemønster med udtagninger for at forme skørtet.
Farve:
På billedet ses Lulles Kjole strikket op i Karen Klarbæks 8/4 bomuld i farven Tuscany.
Grundet sværhedsgraden for opskriften er der kun videoguides til inddeling til raglan, raglanudtagninger, German Short Rows og mønster. Der er ikke videoguides til simple teknikker som opslagning, retrille og aflukning.